Astronomerne har fået en ekstra sans – University of Copenhagen

Forward this page to a friend Resize Print Bookmark and Share

Dark Cosmology Centre > DARK News > DARK News 2017 > Astronomerne har fået ...

16 October 2017

Astronomerne har fået en ekstra sans

Ny æra i astronomien:

Igennem fire århundreder har astronomer rettet teleskoper mod himlen for at finde ud af, hvad der findes derude. Med de ekstremt følsomme tyngdebølgedetektor har de fået endnu en måde at observere universet, og nu er det for første gang lykkedes at detektere tyngdebølger såvel som elektromagnetiske stråling fra det samme objekt.

Kilonovaen kunne ses i mange forskellige bølgelængder, og snesevis af teleskoper blev anvendt. Billede: ESO

»Vi har fået en ny sans, så vi nu også kan opfatte tyngdeverdenen. Nu kan vi både se og høre universet, så at sige,« siger Jonatan Selsing, der er ph.d.-studerende på DARK.

»Forestil dig, at du er ude og gå en tur i skoven. Du hører noget pusle i skovbunden, og så ved du omtrent, hvor du skal kigge efter et dyr. Med lidt held får du øje på det. Sådan er det nu blevet i astronomien, fordi vi med tyngdebølgedetektorerne kan 'lytte' til universet og finde ud af, hvor vi skal kigge nærmere efter,« fortsætter han.

Adjunkt Radek Wojtak fra DARK er enig: »Hidtil har vi kun brugt vores 'øjne' til at lære om vores univers. Nu kan vi også bruge 'ørerne' til at høre det, der er usynligt for vores øjne.«

Astrofysikerne taler nu om "multimessenger-astronomi", hvor vi kan undersøge samme kosmiske fænomen på to forskellige måder, nemlig både via den elektromagnetiske stråling og de tyngdebølger, det udsender.

Flere opdagelser i vente

Når begge metoder tages i brug, kan forskerne få langt mere information om det objekt, der undersøges. Det svarer til, at det er nemmere at forstå, hvad der bliver sagt, hvis man både kan høre og se den, der taler. Meget fjerne, voldsomme begivenheder kan studeres med en detaljeringsgrad, der ikke var mulig før, og det vil føre til helt nye videnskabelige erkendelser om det univers, vi bor i.

»Endelig kan vi betragte universet på to forskellige måder. Vi observerede både elektromagnetisk stråling og tyngdebølger fra et af de mest eksotiske fænomener i universet, og det er en milepæl i astronomien,« siger professor Enrico Ramirez-Ruiz fra Niels Bohr Institutet.

I sekunderne op til neutronstjernernes sammenstød udsendte de tyngdebølger, der kunne måles på Jorden. Lige før de bragede sammen (tæt på 0), kredsede de om hinanden flere hundrede gange i sekundet (Frekvens - til venstre). Grafik: Ligo

Astronomerne forventer, at de fremover vil måle mange flere tyngdebølger, der stammer fra kolliderende neutronstjerner eller fra et sort hul og en neutronstjerne, der støder sammen. Tyngdebølgedetektorerne er nemlig ved at blive opgraderet, så de blive endnu mere følsomme. Om nogle år vil nye, kraftige teleskoper som James Webb Space Telescope og European Extremely Large Telescope også kunne deltage i udforskningen af det fjerne univers.

Ikke alene vil vi blive klogere på, hvad der sker i de voldsomme sammenstød, vi vil også finde ud af, hvor ofte de finder sted, hvilket vil gøre det lettere at skrive universets historie. Kollisioner mellem uhyre kompakte objekter er desuden et laboratorium, hvor både relativitetsteori og kvantemekanik i høj grad er i spil, og netop foreningen af disse to fundamentale teorier er den hellige gral for fysikken.

»Denne opdagelse åbner et helt nyt forskningsfelt, som forener fundamental fysik, astronomi og kosmologi,« som DARK-professor Jens Hjorth siger det.

Jens Hjorth, professor og leder af Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, +45 3532-5928, jens@dark-cosmology.dk